Banan Nutella Kage

Opslået af Tine den

Banan Nutella Kage

Portioner

12

Banankage med chokolade stykker – Tjek
Nutella creme – Tjek
Så behøver jeg faktisk ikke anden kage kombination.

2 yndlings ting, mixet i en skøn

Og i denne opskrift kan alle altså være med..

Ingredienser

    Du skal bruge

    • Form ø16
    • Form Ø18
    • Kageplast
    • Sprøjtepose
    • crispy Karamel kugler

    Kagen

    • 85g sukker
    • 2 æg
    • 70g mel
    • 1⁄2 tsk. bagepulver
    • 50g blødt smør
    • 1 tsk. vaniljepulver
    • 1 banan
    • 40g chokolade drops

    Mousse

    • 200g lys chokolade
    • 20g Nougaty Hasselnød creme
    • 2 blad husblas
    • 3 dl. fløde

    Creme til pynt

    • 45g lys chokolade
    • 15g Nougaty Hasselnød creme
    • 1 dl. fløde

    Sådan gør du

      Kagen

      1. Pisk smør og sukker godt sammen, og tilsæt derefter æg

      2. Sigt mel, vaniljeog bagepulver i, og rør sammen

      3. Mos banan og vend i, sammen med chokolade drops.
        Kom i en form ø16, og bag ved 180 grader i 25 min.

      4. Afkøl helt

      Moussen

      1. Udblød husblas i koldt vand

      2. Kom 1⁄2 dl. fløde i en kasserolle, sammen med Hasselnød creme og chokolade, og varm langsomt til chokoladen er smeltet

      3. Knug husblas fri for vand, og rør ud i den lune chokolade
      4. Det resterende fløde piskes til let skum, og vendes sammen med chokoladen
      5. Placer din banankage i en ø18 form, og beklæd kanten med kageplast, hæld moussen over og lad kagen sætte sig
      6. Jeg sætter den på frys i minimum 3 timer, men du kan også lade den sætte sig på køl

      Creme til pynt

      1. Alle delene kommes i en kasserolle, og lunes til alt chokoladen er smeltet

      2. Hæld i en ren skål, og dæk med husholdningsfilm, helt nede ved overfladen og lad cremen blive HELT kold på køl

      3. Dette tager som minimum 4 timer, men lav den aller helst dagen i forvejen
      4. Når cremen har sat sig, piskes cremen op med en elpisker, indtil den danner faste men bløde toppe
      5. Kom cremen på sprøjtepose, og klip et skråt snip – eller brug en skrå tylle
      6. Sprøjt din kage flot på toppen og pynt med små Forglemmigej & crispy karamel kugler


      Del dette opslag



      ← Ældre opslag Nyere opslag →