Bueno Cheesecake

Opslået af Tine den

Bueno Cheesecake

Portioner

12

Til alle chokolade-elskere!!!

Denne her kage er SÅ lækker, især for dig som er vildt med cremet chokoladesmag, med et hint af syrlighed fra ostecremen…

Vil egentlig ikke sige så meget andet om den, end: PRØV DEN 🙂 den var herhjemme et hit for både børn og voksne.

Ingredienser

    Du skal bruge

    • Form ø20
    • Sprøjteposer
    • Kageplast
    • Stjerne Tyl

    Bund

    • 50g Lys chokolade
    • 80g smeltet smør
    • 140g knuste Digestive

    Bueno Creme

    • 4 blade husblas
    • ½ dl. fløde
    • 50g lys chokolade
    • 150g smørost Naturel
    • 50g flormelis
    • 2 spsk Creme fraich
    • 4 stænger Bueno ( 2 pakker)
    • 3 dl. fløde

    Top

    • 1 dl. fløde
    • 40g lys chokolade
    • 1 pakke Bueno

    Sådan gør du

      Bund

      1. Smelt chokoladen i smørret og bland sammen med kiks.
        Kom kageplast i din form, og fordel bunden heri
        Lad det sætte sig på køl

      Bueno Creme

      1. Udblød husblas i koldt vand

        Smelt den lyse chokolade, sammen med ½ dl. fløde, og smelt din husblas heri

        Pisk smørost, flormelis og creme fraiche sammen til det ikke klumper, og vend det sammen med din chokoladecreme lidt af gangen

        Hak Bueno stængerne groft og vend i

        Pisk de 3 dl. fløde til let skum, og vend sammen med Bueno cremen. Fordel cremen ovenpå din kiksebund, og glat overfladen pænt

        Sæt kagen på frost i minimum 3 timer, gerne længere

         

      Top

      1. Befri din kage fra formen, smelt chokoladen og kom den i et lille foldet kræmmerhus af bagepapir – eller brug en sprøjtepose, eller bare en gaffel 🙂
      2. Lav chokolade mønster på toppen, præcis som du ønsker det.

        Pisk fløden til fast skum, kom i sprøjtepose med tylle, og lav ensartede toppe hele vejen rundt, og pynt med Bueno stykker


      Del dette opslag



      ← Ældre opslag Nyere opslag →