Passion & Champagne

Opslået af Tine den

 

 

Passion & Champagne

Tine

Portioner

6

Forb. tid

1 hours

Tid

3 hours

Kategori

Dessert

Sød og syrlig, perfekt til nytår, forår, sommer… ja altid 🙂

Formen er Mini Dot fra Silikomart

Nem at gå til for alle

Ingredienser

    Du skal bruge disse forme

    • Silikomart Mini Dot
    • Pavoni Bonsai
    • Kagering Ø18cm

    Bund

    • 50g Marcipan
    • 50g Sukker
    • 50g Pistacienødder
    • 25g Mel
    • 45g Smør
    • 1 æg

    Passions Puré

    • 1 blad husblas
    • 30g Passionsfrugt (alternativt 3 spsk smagspasta)
    • 40g vand
    • 20g sukker

    Mousse

    • 3 blade husblas
    • Resten af pureen
    • 1 dl. Champagne (Jeg bruge en sødlig)
    • 1 tsk Vaniljepaste
    • 2,5 dl. fløde

    Tuille

    • 20g æggehvide
    • 20g fløde
    • 20g flormelis
    • 5g kakao
    • 20g mel
    • ½ tsk olie

    Glaze

    • 120g hvid chokolade
    • 120 ml mælk
    • 3 blade husblas
    • 50g sukker
    • Hvid farve

    Gelé

    • 1 blad husblas
    • 1 dl. Champagne
    • 20g sukker
    • Guldstøv

    Sådan gør du

      Bund

      1. Forvarm ovnen til 180 grader varmluft,
        Kom alt undtagen æg i en minihakker og blend godt sammen, tilsæt æg og kørt til dejen er samlet.
        Kommes i en ø18 form og bages i ca. 20min
        Afkøles og udstikkes i 6 runde stykker

      Passionsfrugt Puré

        Udblød husblas i koldt vand i min. 5 minutter Kog vand, Passionssaft og sukker sammen i 2-3 min, og sigt derefter kernerne fra. Tilsæt husblas og støb 6 små halvkugler. Sæt dem på frys i ca. 1 time og gem resten af pureen til senere.

          Mousse

          1. Udblød husblas i koldt vand, i min. 5 minutter.
            Varm champagne og den resterende puré op, og kog sammen i 2-3 minutter og smelt husblas heri.
            Pisk fløde til let skum, og tilsæt en smule af passions/champagne blandingen, vend sammen og vend derefter det hele op i flødeskummet

            Fordel moussen i de 6 huller, ca 1 cm fra kanten, kom dit passions indlæg i og derefter bunden.
            Glat overfladen og lad dem sætte sig på frys i minimum 3 timer, gerne dage.

          Tuille

          1. Bland alle ingredienserne godt, smør dejen godt ud i formens huller og bag dem 5 minutter ved 180 grader.
            Lad dem afkøle 2 min. før de fjernes fra formen. Pensel med guldstøv

          Glaze

          1. Husblas udblødes
            Mælk og sukker koges op, til sukkeret er smeltet
            Lagen hældes over chokoladen, tilsæt farve og blend med stavblenderen helt nede, så der ikke kommer bobler
            Afkøl glazen til ca. 30 grader – eller til du fornemmer at den begynder at blive tyktflydende.
            Befri din kage fra silikoneformen, placer på en rist, og sæt et lille glas eller udstikker i fordybningen, så denne forbliver fri for glaze.
            og fordel glazen over.

          Gelé

          1. Udblød husblas i koldt vand i 5 min.
            varm champagne og sukker op, til sukkeret er smeltet, smelt husblas heri.
            Afkøl og tilsæt guld støv.
            Kom en smule i fordybningen på din kage, pynt med tuille og server.


          Del dette opslag



          ← Ældre opslag Nyere opslag →